23948sdkhjf

Opkøbt af gigant: Nu er alle ansatte fyret

Omtrent en måned efter at Vinted offentliggjorde opkøbet af Trendsales er der dårligt nyt for de omtrent 80 ansatte i den danske virksomhed

I starten af marts blev Trendsales opkøbt af den europæiske gigant Vinted i en stor handel. 

Siden har det været småt med nyheder fra begge lejre - indtil nu. Ifølge Ekstra Bladet er alle medarbejdere i Trendsales nemlig blevet fyret. 

Trendsales

  • Trendsales er Danmarks største second-hand markedsplads for fashion- og livsstilsprodukter.
  • Her kan brugere købe og sælge second-hand mellem hinanden. 
  • Trendales har 80 medarbejdere med hovedkontor i København.
  • I 2022 havde virksomheden en omsætning på 70 mio. kroner.

Kilde: Trendsales

Det bekræfter direktør i Trendsales, Mads Aarøe Mathiesen, over for mediet. 

Det var med afsæt i Trendsales' "lokale kendskab og danske tilstedeværelse", at Vinted i sin tid foretog sin investering i det danske selskab. 

TRENDSALES ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 70,0 - -
Bruttofortjeneste 16,2 18,9 7,7
Resultat af primær drift -0,4 8,1 -6,5
Resultat før skat -1,4 7,2 -8,3
Årets resultat 1,5 12,2 -9,1
Balancestatus 30,2 31,6 19,3
Egenkapital 6,1 14,0 1,8
Antal ansatte 37 19 25
Kilde: CVR

- Den danske appetit på second-hand fortsætter med at vokse, og Trendsales har haft afgørende betydning for den udvikling. 

- Med imponerende vækst og en overbevisende vision er Trendsales en virksomhed, der har etableret et stærkt second-hand-fællesskab i Danmark, som vi glæder os over at blive en del af, sagde direktør Adam Jay dengang. 

Men nu tyder meget altså på, at fremtiden bliver uden de medarbejdere, der var ansat før handlen. 

- På den lange bane ser vi ikke det team, som vi har i København, som værende det bærende element i vores kundetilbud, siger Mads Aarøe Mathiesen til Ekstra Bladet og tilføjer, at han "kan fortælle, at vi i fællesskab med Vinted arbejder på, hvordan den fremtidige platform skal se ud". 

Ifølge Mads Aarøe Mathiesen skal man vente indtil sommeren, før der bliver meldt mere ud om fremtiden for Trendsales og det forestående samarbejde med Vinted. 

Helt præcist 79 medarbejdere tager Trendsales afsked inden for en - ifølge direktøren - ikke nærmere defineret fremtid. 

Vinted

  • Vinted er Europas førende C2C-markedsplads dedikeret til second-hand fashion med et voksende fællesskab af medlemmer i og uden for Europa. 
  • Vinted tilbyder en platform, hvor kunder kan købe og sælge brugt tøj og livsstilsprodukter. 
  • Vinted blev grundlagt i 2008 i Litauen og blev i 2019 landets første Unicorn.
  • Vinted har hovedkontor i Vilnius samt yderligere kontorer i Litauen, Tyskland og Holland. 
  • Virksomheden har over 2.000 ansatte og bakkes op af seks førende venturekapitalfonde: Accel, Burda Principal Investments, EQT Growth, Insight Partners, Lightspeed Venture Partners og Sprints Capital.

Kilde: Vinted

Se nøgletal for:
Læs mere om: genbrug detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.703